Fra indledningen i udgivelsen Ballademusik, Broby Gamle skole, 1994:
BALLADEMUSIK HVAD ER DET?
En ballade er en sungen fortælling fra middelalderen. Som regel synges den uden ledsagelse af instrumenter. Den har sin egen eksistens. Når den synges til dans, synger alle med på et omkvæd, der kan være kommenterende eller bare udfyldende - mundmusik. Selvfølgelig kan et eller flere instrumenter ledsage sangen og undervejs i dansen binde den ene ballade sammen med den anden, og disse instrumentale mellemstykker kan brede sig og blive til ballademusik. De kan i nogle tilfælde helt fortrænge sangen og fortællingen og blive musik til kædedans. Man vil forvente, at det er samme tonesprog, der bruges som i balladerne. Der kan være tale om melodistumper - intonationer, der føjes sammen. Det kan være råb i kvint og kvartafstande. Det kan være talesang med små tonebevægelser op og ned omkring en hovedtone hviletone. Det kan være pentatone danseintonationer, femtonige melodistumper, der triller stilfærdigt rundt. Moderne harmonikadencer og rundgange vil ikke forekomme. Perioderne vil ofte have en længde, som passer til balladernes og dermed kædedansenes antal takter. De er gerne i et antal takter, som er delelig med 6, svarende til færøsk seksdans.
I vores brug af balladerne har vi ofte indføjet stemningsskabende musik, der ikke er til dans. Denne, der tonalt befinder sig i samme univers, men ikke er rytmisk, kalder vi også for ballademusik. Ballademusikken lyder i vores ører gammel, men den kan sagtens være nykomponeret. En meget fri karakterisering af ballademusik ville være: Al den musik som er inspireret af ballademe og lavet i kærlighed til deres toneunivers. Men det ville nok være at gå for vidt.
.
Maj 1994 Benny E. Andersen