Benny E. Andersen

Folkekulturværkstedet Broby gamle Skole

 

Folkekulturværkstedet Broby gamle Skole har til huse i den gamle skole i Vester Broby, Suserupvej 55, 4180 Sorø.

Folkekulturværkstedet  er en forening, hvis formål er at opsøge og udvikle de traditionelle folkelige udtryksformer i musik, sang, dans, fortælling, teater og billeder

Formålet søges fremmet ved

 

-  i samarbejde med traditionens folk og videnskabelige institutioner at indsamle materiale og erfaringer

 

-  gennem dagligt arbejde og på kurser og seminarer at afprøve metoder til forståelse, tilegnelse og udvikling af de traditionelle udtryksformer

 

-  at afholde folkemusikalske sammenkomster, hvor folk mødes omkring musik, sang, dans og fortælling

 

-  gennem udstillinger og publikationer at formidle oplevelser og erfaringer omkring arbejdet med folkekulturen

 

Folkekulturværkstedet har eksisteret siden 1986. På skolen har en stor kreds af interesserede igennem årene afholdt utallige arrangementer såsom seminarer for børn/unge eller voksne om ballader, kurser, workshops og baller med dansk traditionel folkemusik og -sang samt en række arrangementer med udenlandske gæster. Skolens værtspar er Helle Varming og Jørgen From Andersen. På skolens hjemmeside kan man finde oplysninger om arrangementer, bestyrelse mv, se www.bgsbroby.dk.