Tale ved mindearrangement for Benny den 13.1.07 i Holte Folkemusikhus
Af Bjarne Degnbol, violinspiller i Holte Folkemusikhus´ husorkester
Benny døde i tirsdags, 72 år gammel. Det er kun et par måneder siden, at det blev erkendt, at han havde kræft. Han kæmpede for at komme hurtigt i behandling, og blev så tilknyttet et hospital i Sverige, der givetvis dygtigt behandlede ham med stråler og operation.
Han – og vi – var en del optimistiske. Netop dagen før, han døde, havde vi øveaften hos Mik (Jens Erik Brammer). Vi talte meget om Benny og mobiliserede masser af kærlige tanker og håb om, at han nok skulle komme sig – og snart kunne spille sammen med os igen. Men sådan skulle det altså ikke blive.
Holte folkemusikhus begyndte for 28 år siden – nemlig i januar 1979. Allerede dengang var Benny lidt inde i vort billede, da han sammen med andre spillefolk fra Albertslund hjalp os i gang. Men jeg husker ham først fra han kom ind i spillegruppen for måske 10 – 15 år siden. Dengang flyttede han nemlig ind hos Gerd i kollektivet på Poppel Alle.
Benny var - som den rigtige musiker han var – utrolig værdifuld i vores spillegruppe.
I sin tid var det en ren fornøjelse at spille sammen med Viggo Gade. Den samme gode fornemmelse havde jeg i samspillet med Benny.
Benny var ofte spændende og varieret i sit spil, mange gange har vi vekslet små smil, når han – næsten altid med held – havde kastet sig ud i en halsbrækkende basgang – eller hvad ved jeg.
Hans betydning i vor spillegruppe var stor. Han havde en god fornemmelse for, hvordan melodier skulle spilles til de forskellige danse – jeg husker, at han flere gange på sin vanlige facon har forsøgt at få os til at spille hopsa rigtigt.
Og han har virkelig kunnet vejlede harmonikaspillerne og alt muligt andet.
Benny kom fra små kår på Nørrebro. Og denne opvækst byggede han videre på. Moderens sange og erindringer fra barndommen blev aktivt brugt i det, han lige siden har foretaget sig.
Musikken har nok altid været det allervigtigste for ham – selvom ordet bestemt også var i hans magt. Men han udtrykte meget klart, at musikken var hans sprog.
Han blev musiklærer. I min optik er han ophavsmanden til Gasolin, da han på Højdevangens skole på Amager underviste illi Jönsson og Franz Beckelee. Jeg har hørt disse fyre i radioen fortælle om timer med Benny - også efter skoletid.
I sin ungdom var blues, jazz – og det der ligner – nok det, han beskæftigede sig mest med. Også i de senere år tog han det op og oversatte på spændende vis gamle blues-sange og evergreens. Steen har sunget nogle af disse sange med ham.
Benny var en hovedkraft i 1960'erne omkring børneteater, dukketeater, Comedievognen osv. Han har medvirket i film og skrevet bøger om disse ting. Først og fremmest har han skrevet melodier en masse.
Engang var det f.eks. til tekster af Jens august Schade og Halfdan Rasmussen.
Hej, hej Nikolaj / hovedet den forkerte vej
Højre fod har vante på / sådan kan det ikke gå.
God morgen sol / god morgen morgensol
Som skinner ned på bellis og viol
Og ned på Jens og Karl de frække fyre
Der står og tisser på en tissemyre.
I den tid, vi har kendt ham, har han også skrevet masser af melodier – ofte tilegnet os.
Når han rigtig skulle takke én – også f.eks. en af lægerne i det sidste sygdomsforløb – så lavede han en melodi til vedkommende. Og spillede den naturligvis ind på en CD, som vedkommende fik foræret.
Benny havde lært sig alt om computer og lignende.
Benny kom jo som SF-er ind i kommunalbestyrelsen i Søllerød Kommune. Det ved jeg så ikke så meget om. Men borgmesteren har engang måttet fortælle Benny, at han ikke måtte fremføre sine indlæg i form af sange og harmonikaspil.
Nytårsaften var Benny, Gerd, Grethe og jeg sammen. På et tidspunkt snakkede han og jeg om noget, vi kunne lave, når han blev rask nok til det. Og da fortalte han – lidt vemodigt smilende – om mange projekter i hans liv, der aldrig rigtig var blevet til noget. Men i projektet HFMH var han en bærende kraft.
Det bliver svært at undvære ham.