"Tonika, tonika, tonika, tonika, subdomi­nant, subdominant, subdominant, subdo­minant, tonika, tonika, dominant, dominant ..."

Der går en 11-12-årig dreng gennem Den Sorte Firkant på Nørrebro, lige efter 2. verdenskrig.

Han har lige været til musiktime hos FDF-spejderne, men det der virkelig har ramt ham, er The bluesDrengen er Benny E. Andersen, der døde tirsdag den 9. januar 2007. Han blev 72 år gammel.

Han var højt værdsat som menneske og musiker gennem sit lange og produk­tive liv med teater og musik - særlig folkemusik, blues og jazz.

Benny havde livet igennem mange kontakter og projekter.

Her er et uddrag af hans sidste kalen­der, som jeg har fået af hans kæreste, Gerd Gottlieb:

-han skulle have lagt sidste hånd på en børnesangbog sammen med sin datter Cecilie. Han var også parat til at lave optagelser til sangbogen sammen med børnebørnene, Cecilie og sønnen Mads i sidstnævntes lydstudie

-han var i gang med at sætte musik til "Vandmandens Død", 31 Aquadigte af forfatteren Torben Lange og at forarbej­de musikken sammen med sin harmoni­kaelev Katarina Kamber

-han havde aftaler med digteren Milena Rudez om at sætte musik til hendes og Marianne Larsens gendigtninger af ser­biske børnedigte

- han ville fastholde den forløsning, der ligger i den gamle blues i sine egne dan­ske tekster, der endnu en sommer skulle spilles og synges på Uldum Højskole.

Jeg mødte Benny første gang tilbage i 1972, da han skulle lave DR's julekalen­der, og i den forbindelse skulle bruge nogle spillemænd, som musikalsk kunne illustrere den violinspillende græshoppe og den harmonikaspillende larve som optrådte i tv-serien. (Det er bl.a. derfor at "Den lille Hamborger" også er kendt som "Kalenderfynbo"). Han kom til Folke­musikhuset i Hogager sammen med Thorkild Demuth, og mødte "Smeden fra Hogager", Hans Egon Vetter, Anelise og Thorkild Knudsen og det øvrige spirende folkemusikmiljø dér.

Mødet blev et vendepunkt for ham. Han rykkede (igen-igen) teltpælene op og flyttede det børneteater - Comedievognen

han havde startet op i midten af 60'erne sammen med Kirsten Ewaldsen, ud vestpå  langt ud. Og han blev en vigtig brik på egnen i det fremsynede kulturarbejde der nogle år tidligere var startet i Holstebro.

-  

Senere flyttede han tilbage til Sjælland og var yderst aktiv i Albertslund Folkemusikhus.

Herfra igen videre til Brobygl. Skole, hvor han med ligesindedestartede  etFolkekulturværksted op.

Herfra kan nævneshans arbejde med Lille Ane og Bodilsballader og ballademelodier og ikke mindst bømeballader, hvor børn og unge på forskellig vis arbejder med ballader

Og sluttelig til Holte, kollektivet Hofte-Molte og Holte Folkermusikhus (ISøllerød valgkreds, hvorunder Holte hørte, blev han i 2002 valgt ind i kommunalbesty­relsen, fordi han ikke mente at kommunen kunne være foruden en god SF'er).

I mødet mellem den traditionelle folke­musik og Bennys mangfoldigeverden er der i dén grad kommet noget frugtbart og perspektivrigt ud af det Som komponist og tekstfor-fatter var han især produktiv. Ved hans bisættelse 15.januar, var der mødt 250 mennesker op, og af dem havde i hvert fald halvdelen fået en sang eller en melodi lavet af Benny. Han skrev flere hundrede melodier ved særlige lej­ligheder, til projekter, han var involveret i, eller til personer der stod ham nær: f.eks. Drømmen om Jylland, Barnet og Nøglerne og Olottes Brudemarch. Og han var god til at få sit materiale videreformidlet. Med bånd og eder i en stadig strøm: "Her er vi" (sammen med hans sønner Mads og Mattias), I Anledning Af Broby-Lynge ballader og mange flere. Mange af hans melodier er ligeså åbne for leg og ekspe­rimenter, som hans spil var en fast, men swingende bund, hvorpå vi andre kunne boltre os.

Benny forstod altid at komme med musikalske udspil til sine omgivelser, og drage de personer der var omkring ham lige nu ind i sit arbejde. Igennem hele hans liv havde børn en særlig plads i hans hjerte. Han holdt aldrig op med at forun­dres over deres kreative udtryk. Og han har lavet børneteater og børne-tv - som udgangspunkt altid med børnene, ikke for børnene. Nævnes skal også hans mange­årige samarbejde med sangeren Dennis Mogensen og gårdsangene. En særlig plads fik hans mors erindringer fra hendes opvækst på Nørrebro: Bedstemors breve, som titlen blev på de bøger der er bygget op omkring breve hun skrev til sit barne­barn (Bennys datter Cecilie). Han tog ud og holdt foredrag om folkelig sang med udgangspunkt i hendes sange.

Som menneske var han mild og igang­sættende, men kunne finde "mosteren frem" [=kant på stemmen og meningerne). Sammen med sin kæreste Gerd, var han meget optaget af den uværdige måde, hvorpå vi modtager og behandler flygt­ninge herhjemme. Han var involveret i de strandede asylansøgeres situation, både som spillemand for beboerne i Sandholm og som aktiv i underskrifts-indsamlingen Amnesti-Nu. [www.amnesti-Nu.dk.)

Som man kan fornemme, og som de der kendte ham ved, er det umuligt på denne plads at få gjort alt op, som han havde del i.

Den lille skrammede harmonika har spillet for sidste gang med Benny E. ved tangen­terne. Han vil blive stærkt savnet. Lad mig slutte med hans lyrik til Bengt Lundin, da Bengt fyldte 70, og havde stillet sine gæ­ster en opgave: "Jeg søger det spørgsmål, som livet er svar på". Bennys spørgsmål lød:

Sovende smerte

bor i mit bryst

kildrende lyst

fylder min mave

sugende savn

slår mod min havn

bølger fra ukendte have

Lever mit liv

fod for fod

prøver mit mod

når musikken spiller

den trækker min længsel

ud af sit fængsel

mens den sit spørgsmål stiller

svar

på det spørgsmål

livet var

livet er svar

på det spørgsmål

som jeg aldrig stilled'

men som jeg altid spilled'

Jeppe Nørgaard