Rapportering fra Ungarnsrejse 14 – 22 juli 1998
Ved Benny, Elisabeth K. Holm og Jacob Hogrebe
Benny skriver:
I det nordøstlige hjørne af Ungarn i Tokaj-området er der en gruppe sigøjnere, som i mange år har haft kontakt og venskab med danske billedkunstnere på Langeland. I juli 1998 lavede de med statsstøtte fra Ungarn en dansk kulturfestival over fire dage med en folkedansergruppe, to kor, seks billedkunstnere og en balladegruppe. Sidstnævnte var samlet på initiativ af Kamilla Prins og udgået fra Folkekulturværkstedet på Broby Gamle Skole.
Vi drog 17 personer af sted i bus til Ungarn med støtte fra Statens Musikråd. Der havde været udskiftninger i gruppen igennem hele foråret, og først ved afrejsen vidste vi endelig, hvem hele gruppen bestod af. Sigøjnerne skulle bruge et navn på vores gruppe til annoncering og festivalplakat, så vi kaldte os Legerne. Vi sang og spillede i bussen ned og udvalgte vores ældste (Benny E. Andersen) til kunstnerisk leder.
Første dag i Ungarn sammensatte vi en sceneoptræden med otte numre og ekstranummer. Vi udnyttede vores smukt stigende alderskurve, de ældres erfaring og de unges utrættelighed og gåpåmod. Vi udviklede hurtigt en disciplin og et gruppesamarbejde, som i sig selv er et studie værd.
Vores sceneoptræden gjorde vi meget afvekslende. Først kraftigt og rytmisk, så blidt og smukt, så alle på scenen med en danseballade, et rent instrumentalnummer og sidst igen musik og sang med stigende kraft og udfoldelse. Vi valgte mest korte skæmteviser og ballader, da ungarerne ikke ville få meget ud af en lang ballade på dansk.
Foruden at spille i byen Ujhely turnerede vores gruppe sammen med sigøjnerne og de andre danske grupper til Miscolc, Tokaj, og Buda Pest.
Vores lyst til at komme til Ungarnfestival udsprang af ønsket om at møde sigøjnermusikken og sangene. Det blev et gribende møde og en kulturudveksling på højt plan. Kontakten er skabt. Vi ønsker at spille og synge med dem igen både her i Danmark og i Ungarn.
Vi har billeder og båndoptagelser for at holde fast i, hvad vi oplevede (beror hos Itys Gjaldbæk)
Hver tiende ungarer er sigøjner. De er af sociale og historiske grunde ugleset i Ungarn og har ringe selvværdsfølelse. Jeg læste i Politiken i dag d. 2. august, at problemet er det samme i Tjekkiet og får af min kone, der har været i Serbien, at vide, at det også er til stede der.
Tibor Lakkatosh har besluttet sig til at gøre noget ved det. Hvert år arrangerer han og hans familie i Sátoraljaújhely en sigøjnerfestival hvor mange sigøjnergrupper mødes og spiller og synger. Derudover har han i år arrangeret en lille uge med besøg fra Danmark af kor, folkedansere og balladesangere og -dansere som i samarbejde med en gruppe langelandske malere,der udstiller i byerne, rejser rundt og optræder og udveksler med ungarere.
Elisabeth skriver:
En lille stor oplevelse på turen.
Byen Miscolc - vores bedste forestilling er overstået. Publikum vil have ekstranummer. Vi gør som aftalt: Vi går ned blandt publikum og synger Hr. Tidmand med omkvædet: Im trim trimmelim. Det kan alle synge med på. Vi hiver publikum med op i kæden. Jeg trækker to koner op fra bænkene. En tredie kone på ca. 60 år flytter bænk, så hun kommer til at sidde lige foran mig, der hvor jeg kommer frem i kæden. Hun sidder som på nåle og jeg rækker hånden ud til hende, som hun springer op og tar imod. Dyb øjenkontakt, varmt håndtryk.
Balladen og den dans forener samhørigheden mellem os - grænserne på trods.
Lidt senere samme aften mødes vi igen blandt folkemængden. Jeg rækker en hånd ud til hende og får et varmt knus tilbage. Nu kender vi jo hinanden. Balladen gav os vejen til at mødes i et fælles sprog - en samhøring. Vi var ikke mere fremmedgjorte over for hinanden på grund af vores forskellige kultur og sprog. Jeg fik desværre ikke taget et billede af denne kvinde, men billedet af hendes stærke varme ansigtsudtryk, da vi dansede sammen, vil altid stå stærkt i min erindringer fra denne rejse, som blev rig på oplevelser med dejlige mennesker i et for mig helt ukendt land.
Jacob skriver:
Vigtige punkter til Ungarnsturen
Vort møde med sigøjnernes kultur (musik/dans). Den sjove spontane måde, de fører sig frem på. (gæstfrie). Vi fik et indblik i deres sociale situation/undertrykkelse. Udveksling af kulturer. De lærte nogle af vores balladeomkvæd og vi lærte en af deres sange. Udvekslingen bør fortsætte. Mulighed for at invitere dem til Danmark. Udbrede kendskabet til sigøjnere og deres musikkultur.
En stolthed for sigøjnerne at kunne være vores værter.
Sjove fordele ved vores gruppe
Forskelligheden - mange kendte ikke hinanden, men mødte med et åbent sind. De unge gav gruppen en frisk energi. De mange musikalske timer i bussen. Her udvekslede vi mange melodier og sange. Medlemmernes forskellige baggrunde. f. eks: irsk/dansk/svensk spillemandsmusik, ballader. gårdsange, værtshusmusik og frække sange. Det gale samvær, hvor alle accepterede hinanden, som de var. Alles ønske om at få showet til at fungere på trods af tilløb til ren anarki. Stor tak til den skjulte musikalske leder Benny E.