“Der er tråde bagud på en børneballadedag. Noget af det ældste danske folkemusikalske stof bringer vi i forbindelse med med helt nye og unge ansigter. Haps, haps, haps - helt frimodigt æder de løs af det musikalske drama, der rulles frem for dem. De råber - de danser de synger - de siger EFTER. De gør det, som børn har gjort i årtusinder. Lærer af de ældre, og de lærer dødhurtigt”. Sådan skrev Benny i slutningen af 1991 i et tilbageblik på de første års børneballadedage på Broby gamle Skole.
Bennys arbejde med børn og ballader samt udvikling af særlige børneballadetraditioner startede i 1987, hvor han var lærer på Sorø Private Realskole og tog en tredieklasse med over til Folkemusikhuset i Hogager, “hvor de sang og dansede for fri udblæsning, ( ) og den lokale skolelærer kikkede forbløffet ind ad vinduet”. Oplevelsen blev fulgt op af halvårlige børneballadedage i Broby; disse blev lagt om lørdagen, og børnenes arbejde med balladerne blev så præsenteret til et åbent hus om søndagen.
Om arbejdsmetoden skriver Benny. “Vi bruger ikke papir. Vi synger FOR og EFTER i kæde. Vi gør det uden tekst og med tekst. Vi danser FOR og EFTER i kæde. Vi spiller på håndtrommer med enkle slag, der følger fødderne i dansen. Vi indøver melodiske sangmodeller såsom: hyrderåb ( ) tale- og messesang ( ). Derudover dansemelodier ( ) passende til sækkepibe og trehulsfløjte. Over dette grundlag bygges improvisatorisk den fortællende sang.”
I 1993 var Benny med til arrangere et voksenseminar med emnet “Børn og ballader”; det var åbent for alle interesserede, men havde musik- og dansklærere som særlig målgruppe. Dette seminar blev fuldt op af børneballade-arrangørernes besøg på forskellige folkeskoler. Et af de primære formål var at præsentere balladerne/folkeviserne som meget andet end “skønsang”. Børn og voksne skulle have oplevelsen af et sanseligt og saftigt univers, hvor krop og stemme gerne måtte smelte sammen.
Da børneballadedagene startede, var forældrene ikke med, mens børnene sang og dansede med arrangørerne, men efterhånden udviklede konceptet sig: de voksne deltog en større og større del af tiden, så de kunne arbejde videre med balladerne sammen med deres børn, når de kom hjem. Siden er udviklingen fortsat, så alle aldre har flere og flere fællesoplevelser i løbet af dét, der nu kaldes “børneballade-weekender”.
Benny var i høj grad med til at åbne rummet for mangfoldig folkekultur; ved siden af den store respekt for balladen/folkevisen arbejdede han for, at den gamle og den nye tid skulle hænge sammen. Han var med til at inddrage dramatiseringen af balladerne, maleriet, eventyrfortællingen og børnenes egne sange, vitser og historier. Han havde en ganske særlig evne til at få det enkelte menneske til at opleve sig selv som unikt og til at skabe og kunne mere, end det selv troede muligt.
Se oversigt over balladedage og -sommeruger for børn og unge på Broby Gamle Skole samt arrangører frem til 2005
På CD´en Danske Ballader sunget af børn og unge har børnene fra børneballadeseminaret i 2005 indsunget en række ballader
Birgitte Bjerre og Lene Malmstrøm, januar 2014.