I 1989 tog Benny sammen med Keld Nørgaard initiativ til at samle de på daværende tidspunkt ganske få, der spillede på den "nordiske" sækkepibe til en række sækkepibeseminarer eller dronetræf på Broby Gamle Skole. Sækkepiben blev på det tidspunkt ikke brugt i sammenhæng med dansk folkekultur, men enkelte folkemusikere rundt i landet var med inspiration fra især svensk tradition blevet interesseret i at arbejde med dette gamle instrument.
På disse seminarer i Broby, der kom til at strække sig ind i begyndelsen af 1990´erne, mødtes man derfor som pionerer i dansk sammenhæng for at udveksle erfaringer med instrumenterne, hjælpe hinanden med den ofte frustrerende kunst at skære og tilvirke sækkepiberørene og selvfølgelig også for at udveksle melodier og spille sammen.
Der blev inviteret sækkepibespillere fra både Sverige og Tyskland som inspiratorer. Og de samlede anstrengelser mundede om aftenen i flere tilfælde ud i hele sækkepibeballer med både kæde- og pardans.
Seminarerne inspirerede til en uformel forening af sækkepibespillere, der hurtigt blev på omkring 30 medlemmer, og hvor foruden Benny og Keld bl.a. også Anne Okholm, Lene Halskov, Ole Munch-Pedersen og Niller Rasmussen var bærende kræfter.
For Bennys vedkommende var det især sækkepibens muligheder som droneinstrument i forhold til ballademusikken, -sangen og -dansen, der optog ham. Desuden blev hans sækkepibe med dens musik også en fascinerende rekvisit i flere af hans legestuer og småbørnsforestillinger.
Benny havde fået bygget sin sækkepibe, en kopi af dalarpiben, hos den svenske mester Leif Eriksson.