Fra 1991 og frem til 2003 afholdt Det historisk-arkæologiske forsøgecenter i Lejre et årligt stævne i juni, hvor først og fremmest musikere med gamle instrumenter, f.eks. sækkepibe, fløjte og drejelire, men også balladesangere indtog forsøgscentrets område og eksperimenterede med at lægge lyd til Jernalderlandsbyen, Offermosen og de øvrige gamle lokaliteter.
Benny deltog 1995 - 2003
- både med sin sækkepibe i samspil med andre musikanter på gamle instrumenter, heriblandt Ole Munch-Pedersen og Lone Larsen, som sammen med formidlingsleder Mette Sejr Nicolajsen fra centret havde startet stævnerne,
- og i Danselabyrinten sammen med Holte Balladegruppe.