Benny og Gudrun var i begyndelsen af 80'erne midtpunkt i flere delvis overlappende grupperinger i Albertslund Folkemusikhus: Gudrungruppen, Værkstedsgruppen, en lille gruppe på otte, og senere flere andre, der alle arbejdede med Bedstemors breve.
Værkstedsgruppen eksisterede i årene 1979 - 81 og var tilknyttet Albertslund Folkemusikhus. Den holdt en tid til i en nedlagt butik i Blågårdsgade 31 i Gudruns barndoms gade på Nørrebro, hvor den arbejdede med både sang, musik og maleri.
Sammen med Gudrun blev indsamlet en række af sangene og beretningerne fra hendes liv og ud fra fotografier sammen med Per Bille malet store vægbilleder på papir.
Værkstedsgruppen tog adskillige emner op, der både drejede sig om det gamle Nørrebro og om menneskers situation. Ved et af de første møder i Værkstedsgruppen fortalte Gudrun gruppen omden gamle sofa i hendes hjem, hvor der altid var plads til nødstedte hjemløse fra kvarteret. Den blev kaldt 'De hjemløses herberg'. Man talte om, hvor ofte folk har for travlt til at tage sig af hinandens 'hjemløshed', og hver især fortalte om sit særlige behov for et tilflugtssted, en skæv gammel sofa. Til næste møde havde Benny skrevet sangen 'De hjemløses herberg' med et vers til hver.
Værkstedsgruppen lærte sig at synge og spille en række af Gudruns sange, og kombineret med hendes fortællinger fra Bedstemors breve og de store billeder afholdtes arrangementer på plejehjem og andre steder fx i Murergården bag butikken i Blågårdsgade.
Medlemmer af Værkstedsgruppen og de forskellige andre grupperinger deltog sammen med Gudrun i fremlæggelse af det rige materiale i folkemusikhuset og ved gruppearbejder på folkemusikkurser på Lekkende Slot link og Skælskør Folkehøjskole og i Tranekær. Endvidere var nogle af de involverede med i teaterstykket om Bedstemors breve på Comediehuset; herom skriver instruktøren.
Orla, Benny og Gudrun ved arbejdet med Bedstemors breve Spil til gårdfest på Murergården